|
Program.
Udgangspunktet er Campingpladsen Les Arolles i Chamonix Syd, hvor vi vil mødes
og planlægge og evaluere på vores ture.
Ugens indhold vil være; færden i reb på
gletcher, orientering i bjergene, spalteredning, steigeisen- og isøkse-teknik på
sne, is, klippe, sikringsteknikker i sne, is, klippe.
Dag 1: Vi mødes på Campingpladsen kl. 18.00,
og gennemgår ugens program. Vi får lige ordnet de sidste udstyrsting, der kunne
være spørgsmål eller problemer med.
Dag 2: Vi tager toget op til Mer De
Glace-gletcheren, her vil vi øve steigeisen-teknik, økse-teknik, indbinding og
øvelse i at gå med reb på gletcher, spalterednings-øvelser.
Dag 3: Vi træner sne-teknikker oppe ved
Grand Montets-toppen, hvor vi også bestiger Petit Aig. Verte (3512m).
Dag 4: Vi tager op med Aig. du Midi-liften
(3842m), hvor vi laver en travers af Lachenal (3613m) og fortsætter til
Torino-hytten (3375m), hvor vi overnatter.
Dag 5: Bestigning af Tour Ronde (3972m) og
tilbage til Aig. du Midi-liften
Dag 6: Alpin klippeklatring ved Aig L’M
(2844m).
Det kan være nødvendigt at ændre programmet,
da det er afhængigt af vejr og forholdene i bjergene. |