Klatrevægskurser
Hvad enten det er en væg vi har bygget, eller en eksisterende væg, tilbyder FarOut en række kurser i brugen af klatrevægge. Fra begynderkurser til kurser med en klatre instruktør eksamen som
mål.
Toprebsinstruktør.
FarOut har etableret en toprebsinstruktøruddannelse.
Uddannelsen lægger vægt på de teknikker og sikkerhedsprocedurer der er
nødvendige at være fortrolige med inden man begynder at tage ansvar for
andre.
Der udstedes et instruktørbevis efter bestået prøve.
Få papir på at du er kvalificeret til at sikre på klatrevæg!
For indhold og beskrivelser; klik på begynderkurser
og instruktørkurser.
Opdateret den 3.juni 2003
Dansk Sportsklatre Forbund
Dansk Sportsklatre Forbund har i gennem en årrække tilbudt en instruktør
eksamen for klatrevæg.
Hidtil har FarOut bakket denne op og ydet en aktiv indsats i selve
udarbejdelsen, samt afholdelse af eksamener m.m.
Normen for denne uddannelse er imidlertid lavet om, til et noget lavere niveau,
hvilket har betydet at 4 ud af de 6 censorer der var i Danmark, har trukket sig
fra censor jobbet.
Dette skyldes, at de ikke længere kan stå inde for den faglige kvalitet af
normen og eksamen.
FarOut kan på denne baggrund ikke længere stå inde for
niveauet i denne norm.
Derfor anbefaler vi nu udelukkende vores egen toprebsuddannelse, indtil der
kommer en afklaring omkring en landsdækkende klatrevægsinstruktør uddannelse.
Se vores øvrige kursusprogram
her.