Sikkerhed
En klatrevæg er bygget til klatring, alt er lagt til rette så klatring på
klatrevæg bliver så sikker som muligt!
Det er derfor meget sikkert at klatre på klatrevæg, forudsat at brugerne har sat sig grundigt ind i brugen af væggen og
brugen af sikringsudstyret. Og naturligvis overholder de regler der er for
klatringen!Godkendelse
Er væggen over 4 meter høj og skal den bruges offentligt (anden brug end
internt i en lukket klub/forening) skal den være godkendt i henhold til
cirkulere om forlystelser.
Denne godkendelse foretages af FORCE Instituttet
eller DTI.
Forsikring
Bruges væggen "offentligt" stilles der endvidere krav om at
aktiviteten skal være dækket af en ansvarsforsikring.
Ansvar
Sker der et uheld på en klatrevæg, vil det i første omgang være en sag
mellem de involverede parter.
Men hvis det f.eks. er fejl, mangler eller dårlig vedligeholdelse der er årsag
til uheldet, kan ejer af væggen eller byggefirmaet drages til ansvar.
Ejer af væggen kan også drages til ansvar hvis denne har godkendt klatringen/instruktører, trods denne/disses manglende kompetencer.
Det anbefales på det kraftigste til at alle instruktører/ansvarlige for klatringen
har et instruktørbevis der dokumenterer deres færdigheder og kompetence.
Forslag til drift og service af klatrevægge
For at klatring på klatrevægge kan udføres med minimal risiko er det nødvendigt
med et regelsæt om hvordan væggen skal bruges.
Følgende er en inspiration til hvilke forhold der bør tages
med i overvejelserne når reglerne udformes.
 | Klatring
uden instruktør kræver godkendelse – f.eks. efter et gennemført klatrevægskursus.
|
| I
forbindelse med klatringen skal det anvendte udstyr være i god stand og være
godkendt af CE og evt. UIAA til klatrebrug.
|
| Instruktører
bør have opnået instruktør status fra eksempelvis FarOut’s instruktør
kursus eller Dansk Sportsklatre Forbunds instruktøreksamen.
|
| Der
bør være en markering på væggen i ca. 2,5 meters højde.
Klatring uden reb bør kun foregå under denne markering.
|
| Der
bør altid være et frit areal ved foden af væggen, således at
sikringsfolk ikke bliver forstyrret i deres arbejde med at sikre.
|
| Ved
rute bygning bør der spærres af i området under rutebygningen. |
Driften.
Til det daglige tilsyn med væggen bør der udpeges fra 1 til maksimalt 4
personer der skal påtage sig opgaven, at gå væggen efter med jævne
mellemrum.
Til dette bør der etableres en logbog til væggen.
I logbogen bør være en tjekliste over hvilke ting der skal
kontrolleres og med hvilke intervaller.
Udstyr der tilhører væggen (ikke privatudstyr) bør
ligeledes fremgå af logbogen med angivelse af hvornår det er indkøbt samt
evt. bemærkninger.
Det bør endvidere fremgå hvornår væggen sidst er gennemgået,
af hvem samt evt. fejl og mangler og udbedringer.
Hvor farlig er klatring på væg?
Er væggen vedligeholdt, udstyret i orden og har brugerne styr på hvad de
laver, eller instrueres af en kvalificeret instruktør, skal man være
overordentlig uheldig for at komme alvorligt til skade.
Faktisk så uheldig at vi ikke har hørt om nogle skader ved klatring på
topreb, og ikke nogle værre end slagskader som følge af en gyngetur ind i
væggen eller korte fald tæt ved jorden ved førstemandsklatring!
Det er derfor afgørende at der laves et regelsæt om brugen af væggen og at
det bliver overholdt!
Der er desværre sket flere uheld på klatrevægge i Danmark!
Fællesnævner for disse uheld er at der har været tale om en eller flere af
følgende:
| Instruktører med mangelfuldt kendskab til klatring. |
| Manglende regler for hvad man skal kunne før man får lov
at klatre på egen hånd. |
| Simpelt sløseri i brugen af sikringsudstyret |
| Mangelfuld eller forkert vedligeholdelse af væg eller
udstyr. |
|
