Feedback Søg Skriv selv Brugt udstyr Link

                       Rutebygning

Startside
Op
Eksempler

Skriv til FarOut Magasin!

Rutebygning er en væsentlig del af det at klatre på klatrevæg.
Her er lidt inspiration til hvilke overvejelser man bør gøre sig som rutebygger.

Skrevet af FarOut/Jakob Hertz

Hvad er en god rute?
Mange ting er afgørende for om en rute er en rigtig god rute, en god rute eller blot en almindelig rute.
Den ”gode rute” er typisk en hvor der stille krav til teknikken mere end styrken.
En rute hvor det kun handler om at være stærk er ikke særlig inspirerende, mens én der kan klatres teknisk er langt mere interessant.
En god ruter stiller krav til; balance, koordination, smidighed, teknik og naturligvis styrke!
Linje for ruten.
Find en linje der giver mulighed for andet end ”bare lige op” - hjørner, kanter, overhæng og hvad væggen nu ellers måtte have af muligheder bør bruges, så meget som muligt! Er det ikke muligt vil lidt travers bevægelser være et must!

Valg af greb.
Valget af greb har naturligvis afgørende betydning for den færdige rute.

Placering af greb.
Hvordan grebene vendes er ofte afgørende for om en rute bliver teknisk eller bare et spørgsmål om styrke. Prøv derfor som udgangspunkt at vende grebene, så de ikke er "bedst mulige" at holde i /stå på! Derved bliver det nødvendigt at skulle tænke lidt mere om hvordan man for mest ud af et greb.

Hvordan de placeres i forhold til hinanden er der lidt mere om her.

Rækkevidde!
Husk ikke alle kan nå lige højt — det må ikke være et spørgsmål om at være over en vis højde for at kunne klatre en ruten! Ideelt set skal den holde sin grad uanset klatrerens højde!
Husk at sætte de første greb så alle kan komme op på ruten!

Andre forhold.
Det er naturligvis afgørende at ruten kan klatres og sikres fornuftigt. Dvs. uden risiko for at få fald ind/ned i kanter eller anden konstruktion og naturligvis gulvet.

Derfor TJEK ALTID OM RUTEN KAN KLATRES SIKKERT!! - Det forventer dem der kommer og skal klatre på ruten!!

Hældning.
De fleste syntes det er sjovt at klatre overhæng, og man kan sagtens lave lette ruter på mindre overhæng!

Slab kan også give nogle spændende ruter — men der er desværre en vis tendens til, at alt skal være overhæng!

Lette ruter
Der skal være noget at få ”fat i” og/eller stå på!

En let rute bør stille krav til teknikken, men det børe være enkelt at se mulighederne og der skal også helst være flere løsninger. Det skal også være simpelt at klatre lidt tilbage og prøve en ny løsning!

Håndskift må meget gerne forekomme men skal være enkle at udføre, dog bør det ikke være store positive greb, der må gerne skulle tænkes lidt!

På de helt lette ruter bør der ikke være meget positive greb direkte under ankeret — da dette kan give problemer med tøj og sele der kan hænge fast under nedfiringen. De kan derimod sagtens være placeret i siderne eller hvis ruten er overhængende eller ankeret på anden måde er placeret sådan at klatreren ikke komme i kontakt med væggen under nedfiringen.

Fodarbejde
Vær opmærksom på at kun de færreste begyndere har friktionssko (i hvert fald der passer). Det betyder at du er nød til at tage lidt højde for dette når du sætter trin op. Her bør der være lidt kanter at stå på!

Svære ruter
Håndskift skal være svært, et- og to-fingerhuller, sloppers, små pinch er typisk svære at lave håndskift på!
Det kan være svært at dossere sit tryk om et greb, særligt hvis balancen er dårlig eller svær at holde! Dette er også med til at træne teknikken - særligt på lange ruter uden hvilesteder har det stor betydning for om kræfterne rækker!

Særligt pinch og slopers kan være svære at ”dossere” - mens positive kanter og huller er noget mere enkle.

Fodarbejde
En svær rute skal stille krav til et godt fodarbejde! Bruges fødderne godt, bliver det meget lettere at holde i selv meget små greb! Brug derfor gerne trin der er svære at stå på eller på anden måde stiller krav til fodarbejdet.
 

Byg ruten
Før du går i gang med at sætte en rute op, bør du gøre dig nogle overvejelser om hvad du vil lave - hvilke type rute er det du vil lave? hvilke greb? hvilke bevægelser? og ikke mindst linjen for ruten!
Det næste er så at få afspærret området under dig, så du ikke risikere at ramme nogle hvis du skulle tabe et greb!
Når du sætter greb op, så prøv at lav hele ruten i et go! lad være med at prøve hver bevægelse hele tiden! - sæt hellere hele ruten op, og test derefter alle bevægelser og først derefter kan du justere ruten til ved at flytte greb, vende greb eller hvad der nu mangler.
På denne måde for du som regel en bedre rute, med mere "flyd" i  bevægelserne og en mere jævn rute. At det så også går meget hurtigere at lave ruten, gør jo heller ikke noget.

Op ] Eksempler ]